TIl pårørende

Fysiske rammer Kronborghus

Kronborghus er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport, adgang til E45, og omkringliggende grønne områder på en sidevej til Rønnebær Allé i Helsingør.

Bygningen er opført i 2004. Der er elevator fra parkeringspladsen op til selve huset. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen.

Der bor 21 borgere fordelt i 3 huse, Grønt, Blåt og Gult.

Bo enheder og beboerlejligheder

I hver bo enhed er der 7 beboerlejligheder, som alle har egen indgang via det tilhørende fælles alrum med et køkken og stue.

Hver boenhed har eget vaskerum, hvor de 7 beboere får vasket tøj med hel eller delvis støtte fra personalet.

Alle 3 bo enheder har egen atriumgård og en stor fælles terrasse, som vender ud mod haven.

Hver beboers lejlighed er indrettet med et opholdsrum, soverum og badeværelse.

Der er 5 indbyggede skabe i hver lejlighed, samt et lille te køkken med 2 kogeplader, en køkkenvask og et lille køleskab. 

Derudover har alle lejlighederne adgang til egen lille terrasse.

Det er beboerne selv – i samarbejde med personalet og/eller pårørende, som sørger for indkøb til, og indretning af lejlighederne.

Faciliteter på Kronborghus

Ud over de 3 adskilte bo enheder, indeholder Kronborghus en lille idrætssal, et snoezelrum med musikstyret vandseng og diverse lyseffekter og et mindre spa med boblebad, lyd-, lys- og duft effekter. Der forefindes en massagebriks, hvis borgerne ønsker at tilkøbe massage udefra.

Ved fordelingsgangen ligger et lille sanserum, indrettet med henblik på at borgerne kan gå afsides og slappe af.

Der findes et lille bibliotek, hvor borgerne kan sidde og lytte til historier, musik eller blot slappe af.

Haven er skærmet for omverdenen og og indeholder bålplads, frugttræer samt flere skønne steder man kan opholde sig.

 

aktiviteter

På Kronborghus har vi aktiviteter, med udgangspunkt i borgernes funktionsniveau, behov og ønsker. F.eks. sang og guitarspil. højtlæsning, fodbad, dans og musik om fredagen, gåtur i nærområdet, små køreture i bussen til skov og vand, samt beboermøder om søndagen